HVORFOR ARBEJDE MED MENTALTRÆNING, IDRÆTS- OG SPORTSPSYKOLOGI?

Feltet giver rigtig mange muligheder i forhold til at dykke ned og specialisere sig i netop lige det område, du synes er mest interessant. Hvad end du brænder for mental sundhed hos atleter og motionister, præstationsoptimering, gode træningsmiljøer, talentudvikling, idræt og udsatte grupper eller lignende. Du kan få mulighed for at arbejde med den eller de sportsgrene, der interesserer dig. Du kan arbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. og der er ligeledes mulighed for at arbejde såvel selvstændigt som fastansat. Feltet har fået markant større opmærksomhed de seneste år, og er i en positiv udvikling, dog er jobmulighederne således stadig begrænsede, hvilket man selvfølgelig også skal være bevidst om.

EN KARRIERE SOM SELVSTÆNDIG SPORTSPSYKOLOG?

 

Vil du gerne arbejde som sportspsykologisk konsulent? Så kan der være brug for, at du starter din egen virksomhed. I denne guide har vi samlet noget af den information, som du bør sætte dig ind i, når du vil starte din egen virksomhed. Det er langt fra en uoverkommelig opgave at starte op som selv, men vi anbefaler, at man sætter sig grundigt ind i de mest grundlæggende ting fra starten.

Derfor har vi prøvet at samle nogle af de vigtigste informationer og et par links til, hvor du kan finde mere inspiration. Vi kommer ind på nogle centrale overvejelser, som kan være gode at gøre sig, men hver virksomhed er forskellig, så du kan tage, hvad du kan bruge og lade resten ligge, så at sige.

Oprettelse af virksomhed

Hvis man ønsker at starte en virksomhed, skal man oprette et CVR-nr. Dette kan nemt gøres på www.virk.dk med brug af NemID. Inden da, skal man dog tage stilling til, hvilken type virksomhed, man finder passende. De mest almindelige virksomhedstyper er som følger

    • Enkeltmandsvirksomhed
  • En personligt ejet enkeltmandsvirksomhed. Denne form er den mest almindelige blandt iværksættere. Vær opmærksom på personlige hæftningsregler ved denne virksomhedstype
    • PMV – Personlig mindre ejet virksomhed
  • En personlig mindre ejet virksomhed. Adskiller sig fra enkeltmandsvirksomhed på enkelte punkter: Du må ikke omsætte for mere end 50.000 om året, hvis du overstiger beløbet skal du skifte virksomhedstype. Indkomsten bliver registreret som personlig indkomst, og du kan ikke gøre brug af eks. virksomhedsordningen.
    • Interessentselskab (I/S)
  • Her er der tale om en virksomhed med flere end én ejer. Vær opmærksom på personlige hæftningsregler ved denne virksomhedstype
    • Anpartsselskab (ApS):
  • En selvstændig juridisk enhed, som kræver 50.000kr i startkapital. Ved et ApS hæfter du udelukkende for den kapital, som du har smidt i selskabet.
    • Iværksætterselskab (IVS) (Udgik i 2019, med et krav om omregistrering indenfor 2 år)
  • Et IVS er en mindre ambitiøs version af ApS, som er væsentligt nemmere at starte – der skal blot investeres minimum 1kr som start-kapital. Man skal dog være opmærksom på, at der er skærpede krav til opsparing i virksomheden, f.eks. kan man ikke få udbetalt udbytte, før der er opsparet 50.000kr i virksomheden. Fordelen ved et IVS er, at du ikke hæfter personligt – akkurat som ved et ApS.

Skattestyrelsen har en ganske udemærket side om at starte egen virksomhed, og hvilke regler, der gælder:

læs mere på SKAT her

Andre gode links til opstart af virksomhed kunne være:

LÆS mere på STARTUP her
Læs mere på virk her

Økonomi i egen virksomhed

Økonomien i egen virksomhed, kan være besværlig og uoverskuelig at sætte sig ind i. Vi har prøvet at gøre det så overskueligt for dig, som muligt.

    • Lønsumsafgift
  • Vær opmærksom på at sportspsykologiske konsulenter potentielt har mulighed for at betale lønsumsafgift i stedet for moms. Der kan dog være varierende svar fra SKAT og man kan derfor ligeledes selv kontakte dem for at være sikker på man indberetter det rigtige.
Læs mere på SKAT her

    • Bankkonto
  • Du får brug for at oprette en bankkonto til virksomheden – på den måde er det meget nemmere at adskille privat- og virksomhedsøkonomi. Tal eventuelt med din bank om muligheden for at oprette en decideret erhvervskonto.

  • Brug af revisor

     

    • Det er ikke et krav at have en revisor tilknyttet ved alle typer af virksomhed, men det kan være en rigtig god idé at have en revisor involveret, så snart der er omsætning i virksomheden. Dette koster naturligvis penge, så det er en god idé at have udgifter til revisor med i virksomhedens budget fra starten.
  • Regnskab
    • Ønsker du at kaste dig ud i selv at lave regnskab, er der mange gode onlinebaserede løsninger, se f.eks. www.dinero.dk eller www.billy.dk og ellers kan excel også benyttes.
  • Faktura
    • Når du skal lave fakturaer, kan det nemt gøres, hvis du har regnskabsprogram, men ellers kan du lave en faktura selv. En faktura skal indeholde:
      • Specifikation af den solgte ydelse (f.eks. “sportspsykologisk session”)
      • Betalingsbetingelser (hvornår skal fakturaen senest betales?)
      • Udstedelses/fakturadato
      • Fakturanummer, som skal være fortløbende. Du må dog starte på lige det nummer du vil.
      • Sælgers (dvs. din virksomheds) navn, adresse og CPR-nr
      • Købers navn og evt. adresse
      • Momsgrundlag (hvis der afregnes moms og ikke lønsumsafgift)
      • Det totale beløb til betaling
      • Virksomhedens kontooplysninger til betaling

Som virksomhedsejer er du forpligtet til at kunne vise virksomhedens indtægter og udgifter i løbet af det seneste år. Årsregnskabet skal offentliggøres og indsendes til Erhvervsstyrelsen på forlangende. Her kan du læse om, hvordan du indberetter via erhvervsstyrelsens digitale indberetningsløsninger, hvis du har et iværksætterselskab:

Læs mere her
kØBENHAVNS UNIVERSITET
SYDDANSK UNIVERSITET
århus universitet
Aalborg universitet

Hvis man ikke er studerende, eksisterer der andre miljøer som tilbyder hjælp, vejledning og sparring. Flere byer har et kommunalt tilbud, hvor man kan få hjælp og indsigt i opstartsfasen af en virksomhed.    

Når man skal ind på et allerede eksisterende marked, er det vigtigt at være bevidst om det produkt man tilbyder. I det følgende afsnit vil vi nævne nogle overvejelser, som er gode at have gjort sig i forbindelse med ens produkt. Listen er et udsnit, og der er derfor andre områder, som også er vigtige i forbindelse med opstart af virksomhed.

Der findes mange forskellige måder at anvende og praktisere sportspsykologi. Det er derfor vigtigt, at man er bevidst om produktet, man ønsker at tilbyde i sin virksomhed. Nogle sportspsykologiske konsulenter specialiserer sig i én eller få sportsgrene, hvor andre arbejder mere bredt med mange typer af sportsgrene, erhvervslivet m.m. Det samme gør sig gældende i forhold til målgruppe, hvor der også her er mulighed for at specialisere sig i forhold til ungdom vs. senior, motionist vs. elite m.m. Om man specialiserer sig eller ej er op til den enkelte, det er blot vigtigt at man er opmærksom på, hvad dette har af betydning for ens produkt.

Når man starter en virksomhed inden for sportspsykologi, kan det være udfordrende at finde nye kunder. Her er det vigtigt, at man er bevidst om de ovenstående punkter, og derved kan rette sig mod den kundegruppe, man ønsker. Hvis det er udfordrende at tage første skridt, kan man altid starte første søgen i sit eget netværk. Vær dog opmærksom på, at hvis du starter med at tilbyde din ekspertise gratis (eller billigt), så kan det være svært at sælge dit produkt til fuld pris til samme netværk senere hen.

At prissætte er en af de sværeste processer i opstarten af egen virksomhed, for hvad er man egentligt værd? Prissætning er naturligvis individuelt og kan være varieret afhængig af klient. I tilfælde, hvor f.eks. en klub ønsker et tilbud på forløb, kan det være en god ide at lave en business case før man sender et oplæg, eller fremsender forslag til pris. Opstil de udgifter du har ift. en given klient (fx kørsel, materialer, timeforbrug mm.). Herefter er en tommelfingerregel, at du som minimum skal tjene 55% (dvs. at udgifter maksimalt bør være 45%) ift. den pris du sætter ind i dit regnestykke.

Agér professionelt og etisk forsvarligt i din praksis

Gå professionelt til værks

Når du indgår et nyt samarbejde med en klient (atlet, sportshold, sportsklub, sportsforening osv.) er det vigtigt at gå til opgaven på professionel og etisk forsvarlig vis og afstemme rammerne og indholdet for samarbejdet, som tilsammen skaber et fælles referencepunkt for samarbejdet. Dette kan sikre, at samarbejdet forløber på en ordentlig vis og at de aftalte arbejdsopgaver overholdes. Disse elementer vil have betydning for, hvorvidt at du som sportspsykologisk praktiker opnår et succesfuldt samarbejde med og omdømme og omtale blandt dine klienter, udover den følelse eller oplevelse, som du selv står tilbage ift. din professionelle ageren undervejs og udbyttet af dit arbejde.

Lav en formel og uformel kontrakt for samarbejdet og samtaleforløbet

Sørg for at få beskrevet de formelle detaljer for samarbejdet, og med dette menes de eksakte detaljer for samarbejdets indhold og opgaver, så det er helt klart for alle parter, hvad samarbejdet indebærer og betinger. Herved kan tvivl, uoverensstemmelser, misforståelser eller dets lige undgås, der kan være skadeligt for samarbejdet. I denne forbindelse bør du udforme et skriv for købsbetingelserne ifm. køb af ydelsen tilsammen med en købsaftale. Dette skriv er vigtigt for at redegøre og sikre de juridiske bestemmelser for samarbejdsaftalen og ved eventuelle tvister eller uenigheder, såfremt en klient/kunde måtte gøre indsigelse mod købsydelserne eller -vilkårene. For at sikre at købsbetingelserne udformes korrekt kan du med fordel afsøge dit netværk for personer med kompetence inden for det juridiske felt eller du kan søge dig frem til juridisk bistand eller hjælp via nettet, så du garderer din virksomhed og ydelser imod eventuelle fremsatte indsigelser eller sagsanlæg, samt negative anmeldelser eller bedømmelser via online medier. Under købsbetingelserne bør købs- og refunderings vilkår, godtgørelse og klausuler samt andre særlige forbehold eller forhold være formuleret.

Når du starter et nyt samarbejde med en klient er det en rigtig god ide at lave en formel eller uformel kontrakt for samtaleforløbet, hvori at du som sportspsykologisk praktiker kan forklare hvordan du arbejder og hvad pakken/samtaleforløbet indebærer, herunder indhold, metoder og omfang. Ydermere er det væsentligt at redegøre for, hvad klienten kan forvente af dig og samarbejdet. Du bør også gøre det tydeligt for klienten, at dit arbejde som praktiker indebærer at facilitere muligheden for forandring, men at klienten selv bærer et stort ansvar for at skabe og opnå forandringen gennem samarbejdet. Da man ofte arbejder tæt sammen med sine klienter som sportspsykologisk praktiker, kan det også være en god ide at gøre rede for sin professionelle baggrund, herunder om du er psykolog, psykoterapeut eller sportspsykologisk konsulent eller mentaltræner, da dette kan have betydning for, hvilke arbejdsopgaver du kan varetage, samt hvordan du behandler indholdet og klient informationer. Da varetagelsen af opgaver divergerer ift. ens professionelle baggrund, er det vigtigt, at klienten får mulighed for at redegøre for sin problemstilling før samarbejdet indledes. Hertil er det vigtigt, at du som den professionelle ikke overtræder grænsen for, hvad du er i stand til ud fra din baggrund og kompetencer, da det kan få fatale konsekvenser for klienten og dit virke.

Særligt ved samarbejde med et sportshold

Når du indgår samarbejde med sportshold eller -klub er det vigtigt at få afstemt forventningerne til samarbejdet og din rolle som sportspsykologisk praktiker, så både du og sportsholdets ledere og spillere er afklaret med hvilke resultater der søges opnået, hvad du leverer og hvordan du arbejder, så hverken du eller sportsholdet føler at nogle grænser overskrides eller opgaver ikke løftes. Ofte vil man som sportshold gerne have adgang til alle informationer omkring sine atleters tilstand og færden. Netop dette krydsfelt er væsentligt at holde sig for øje, når man tager ansættelse i en sportsklub/-hold for at undgå interessekonflikter. I denne forbindelse er det særdeles vigtigt at afstemme holdningen til informationsdelingen med sportsholdets trænere og ledere, da nogle hold arbejder med meget transparente informationsveje og andre slet ikke gør. Du bør som praktiker overholde tavshedspligt ift. deling af fortrolige informationer med klub- eller hold personel medmindre der er afgivet samtykke til deling fra atleterne selv eller det er nødvendigt ved lov (ved fare eller skade over for andre eller sig selv), da dette kan have fatale konsekvenser for dit virke. Som fagprofessionel inden for det mentale felt har det stor betydning for at du kan få skabt en tillidsfuld alliance med klienten, hvor begge tror på og har tillid til at samarbejdet og metoden kan hjælpe til at skabe en positiv forandring ift. problemstillingen, og derfor er det vigtigt at bevare fortroligheden og tavsheden omkring klientens situation og forhold, medmindre andet er aftalt. I denne forbindelse er det afgørende for den sportspsykologiske praktiker, at værne om sin troværdighed i samarbejdet og overholde de aftaler som indgås, da disse elementer har stor betydning for at kunne opretholde sin integritet, pålidelighed og renomé blandt atleter og trænere/ledere på et sportshold. Viges bort fra denne kan det have store konsekvenser for ens virke, da tilliden og ens integritet kan brydes blandt og træner-/lederteamet. Kan der ikke opnås enighed ift. måden hvorpå opgaven løses, bør du frasige opgaven, så du ikke kompromittere dit professionelle virke, herunder dine egne etiske retningslinjer og værdier.

Titler

Overvej særligt hvis du er selvstændig sportspsykologisk konsulent, hvilke titler du vil benytte dig af. Der kan være nogle rent praktiske overvejelser eks. om mentaltræner, vil være mere passende eller sportspsykologisk konsulent i forhold til den kundegruppe man søger. Er du ikke uddannet psykolog, vær særlig opmærksom på at du ikke må benytte titlen idrætspsykolog eller sportspsykolog – se nedenfor.

Psykolog en beskyttet titel

Som færdiguddannet psykolog fra en cand.psych uddannelse har du ret til at bruge titlen psykolog, som er en beskyttet titel. Desuden har de tidligere uddannelser cand.pæd.psych og mag.art i psykologi også ret til at benytte titlen (disse uddannelser er i dag nedlagt.) Er du uddannet psykolog i udlandet, med en ligestillet uddannelse, kan du gennem psykolognævnet få denne anerkendt og derved få lov at benytte titlen psykolog. Man har kun ret til at betegne sig som autoriseret psykolog, hvis man har fået autorisation som psykolog fra Psykolognævnet.

Beskyttelsen er ligeledes gældende selvom man sætter noget foran, som eks. med idrætspsykolog eller sportspsykolog. Det straffes med bøde, hvis man benytter titlen uberettiget.

Læs mere om beskyttelse af titler her

Grundlæggende etiske retningslinjer for sportspsykologiske praktikere

  • Den sportspsykologiske praktiker behandler altid klienten med værdighed og respekt

  • Den sportspsykologiske praktiker udnytter aldrig sin position ift. klienten hverken personligt, finansielt eller seksuelt

  • Den sportspsykologiske praktiker holder egne værdier samt politiske, samfundsmæssige eller religiøse overbevisninger og synspunkter for sig selv og forsøger aldrig at påtvinge sine klienter disse

  • Den sportspsykologiske praktiker er opmærksom på matchet mellem den pågældende problemstilling eller opgave ift. eget kompetenceniveau, og påtager sig aldrig arbejdsopgaver, der ligger uden for sit kompetencefelt

  • Den sportspsykologiske praktiker er yderst opmærksom på at viderehenvise klienter til andre fagprofessionelle eller specialister, såsom læge, psykolog eller specialist, når vedkommende har kendskab til et problem, der kræver en sådan behandling (f.eks. psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser, psykose, misbrug, selvskadende adfærd m.fl.)

  • Den sportspsykologiske praktiker er opmærksom på sin egen tilstand og problemer, og sikrer at denne/disse ikke påvirker det professionelle samarbejde negativt, og sørger for at opsøge passende hjælp til behandle problemet, og om nødvendigt begrænser eller pausere praktikeren sit virke helt for en periode indtil det igen vil være forsvarligt at varetage sit arbejde

  • Den sportspsykologiske praktiker modtager tilladelse til at publicere referencer med navn eller billede før dette bruges i markedsføringsmæssige henseender

  • Den sportspsykologiske praktiker benytter kun materiale fra en klient eller et forløb, såfremt at klienten på ingen måde kan identificeres

HUSK: Blot fordi man få samtykke til deling eller lignende behøver det ikke altid være en god ide!

Konsekvenser ved at agere etisk og moralsk uforsvarligt/forbryde sig på gældende regulativer:

Cand.scient’er: Der er for nu ikke en klagemyndighed, der kan sanktionere specifikt i forhold til dette område. Dog skal man selvfølgelig være opmærksom på at der kan klages til forbrugerombudsmanden se områder her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/kontakt/spoergmaal-eller-klage/

Cand-psych’er se mere på følgende hjemmesider:

GDPR

Ligseom alle andre, skal man følge GDPR retningslinjer uanset faglig baggrund, og man er forpligtet til at overholde disse. Hvis du er psykolog bør du dog være særlig opmærksom på, at det er en personfølsom oplysning, når man har samtaler med en psykolog, også selvom man kalder det coaching, mentaltræning eller lign.

Læs mere om GDPR her https://gdpr.dkhttps://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne  og her Persondataforordningen (GDPR) – Dansk Psykolog Forening.

Hvis du har et behov for at dele oplysninger, sørg da altid for at have et klart samtykke.

Særligt ved børn under 18 år:

For psykologer er der afhængig af barnets/den unges alder lidt forskellige regler. Reglerne er der grundet psykologens tavshedspligt, men kan være godt at læne sig op af, selvom man ikke er psykolog. Vær opmærksom på, at hvis du ikke har tavshedspligt, kan forældrene have ret til at få informationer om deres barn (vær ligeledes opmærksom på hvem der har forældremyndighed, da dette også kan have en betydning for deling af informationer) se evt mere her: https://danskelove.dk/forældreansvarsloven 

Psykologen har pligt til at bryde sin tavshedspligt, hvis psykologen får kendskab til klare intentioner om at gøre alvorlig skade på sig selv eller andre. (OBS! Dette er gældende også for personer over 18. )

Under 15: Psykologen kan oplyse forældrene om alvorlige bekymringer for barnet/den unge, uden den unges samtykke. Dette kan fx være bekymringer vedr. misbrug, skadeligt miljø, eller mistanke om en diagnose. Det er dog vigtigt at lave en faglig vurdering af påvirkningen af barnet/den unge. Forældre har ret til aktindsigt i barnet/den unges journal uden samtykke.

Ml. 15-18: Her skal barnet/den unge give samtykke til, at psykologen videregiver oplysninger til forældre. Dette gælder også for aktindsigt i journal.

Underretningspligt

Hvis du i dit virke bliver bekendt med at et barn under 18 år bliver udsat for noget der kan bringe deres sundhed eller udvikling i fare, findes der underretningspligt, som du bør være særlig opmærksom på. Det kan være svært at skulle underrette på et barn, der potentielt har fortalt en noget i fortrolighed. Der kan være risiko for at relationen brydes. Overvej derfor om du vil informere barnet inden underretningen tal evt. med en kollega om den bedste måde at gøre dette på.

Underretningspligt vedr. børn og unge under 18 år

Der eksisterer to former for underretningspligt:

  • Generel underretningspligtAlle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.

  • Udvidet underretningspligtAlle offentligt ansatte har en udvidet pligt til at underrette kommunen, når de i deres arbejde bliver bekendt med forhold, hvor der er formodning om, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte. Psykolognævnet har udtalt, at den udvidede underretningspligt også gælder autoriserede psykologer.

  • Fagpersoners særlige underretningspligt — Ankestyrelsen (ast.dk)

Journalføringspligt og opbevaringspligt

Du har som autoriseret psykolog journalføringspligt, hvor der er nogle specifikke krav til indhold. læs evt. mere her: https://www.dp.dk/radgivning/psykologen-loven/journalpligt/

Det anbefales dog for alle, at man overvejer journalføring som en del af ens praksis også selvom man ikke er autoriseret.

Vær opmærksom på, at såfremt du fører journaler med personfølsomme oplysninger, bør du sikre dig et system der overholder de forskellige retningslinjer (der findes flere forskellige onlineløsninger).

Du har som selvstændig og privatansat psykolog det man kalder opbevaringspligt, hvilket som udgangspunkt betyder, at journaler skal opbevares mindst 5 år efter seneste journalnotat – læs mere her Journalpligt, opbevaringspligt og notatpligt – Dansk Psykolog Forening (dp.dk)

Har du spørgsmål, så tag kontakt til os, og vi vender tilbage hurtigst muligt. Det er også muligt at skrive et opslag på vores facebook gruppe.